|   | 
				
					Pris: 721 SEK exkl. moms   |   Denne bog handler om udbud af kontrakter vedrørende offentlige anskaffelser i Danmark, hvis regler om emnet  
på afgørende måde er bestemt af EU-retten.  
 
Der er tale om et dynamisk område i hastig udvikling. På EU-niveau blev der vedtaget et almindeligt direktiv om 
udbud i 2004 (2004/18/EF ), der tilpassede udbudsreglerne til udviklingen på EU s indre marked, og en ændring 
af kontroldirektiverne i 2007 (2007/66/EF ), der i Danmark er implementeret ved vedtagelse af kontrolloven, der 
trådte i kraft den 1.7.2010. Lissabon-Traktaten trådte i kraft den 1.12.2009, hvilket i nogen grad placerede det 
indre marked og dermed udbudsreglerne i en ny retlig kontekst. 
 
Udbud af offentlige kontrakter, der nu foreligger i 4. reviderede udgave, giver en generel fremstilling af, hvad der 
i lyset af EU-reglerne er gældende dansk udbudsret efter gennemførelsen af Lissabon-Traktaten og 
kontrolloven. 
 
De hovedspørgsmål, der undersøges, er hvilke frihedsgrader ordregivende myndigheder har til at bestemme, om 
de vil indgå kontrakter, og til i givet fald at indgå kontrakter med hvem de vil, hvordan de vil og med det indhold 
de vil, samt hvilken retsbeskyttelse aktuelle og potentielle tilbudsgivere har i denne forbindelse. 
 
Forfatteren er professor, dr. jur. Ruth Nielsen, Juridisk Institut, CBS.. 
 
Indholdsfortegnelse: 
 
 
Kapitel 1: Emne, problemer og retskilder 
 
Kapitel 2: Almindelige principper 
 
Kapitel 3: Ordregivere 
 
Kapitel 4: Udbudsprocedurer 
 
Kapitel 5: Udbudspligtige kontrakter 
 
Kapitel 6: Koncession, in-house, OPP o.lign. 
 
Kapitel 7: Udlicitering m.v. 
 
Kapitel 8: Egnethedsvurdering og udvælgelse 
 
Kapitel 9: Kontrakttildeling 
 
Kapitel 10: Miljø- og sociale hensyn 
 
Kapitel 11: Håndhævelse 
 
Litteratur 
 
Stikord 
 |  |   |   
				 |