En sagsøger mister ofte sin fordring ved at fremføre den for sent, selvom fordringen ikke var forældet, da stævning blev udtaget. Lige så ofte fortaber en procespart en indsigelse, f.eks om mangler, til trods for, at indsigelsen fremføres inden udløb af en eventuel reklamationsfrist. Undertiden fortabes en ret ved få dages passivitet, mens den andre gange er i behold på trods af passivitet gennem flere år. I nogle tilfælde er et forbehold ikke nødvendigt for at holde rettigheden i live. Andre gange skal et forbehold både tages og gentages. Mange jurister mener, at gældende ret indeholder en regel, som går ud på, at en fordring eller indsigelse fortabes, hvis den ikke fremføres og forfølges uden ugrundet ophold. Imidlertid har domstolene i mere end hundrede år gjort det klart, at når den forpligtede er i ond tro om rettighedens eksistens, forudsætter fortabelse af fordringer og indsigelser noget mere end det blotte forhold, at tiden går, uden at rettigheden gøres gældende. Spørgsmålet er hvad. Svaret gives i bogen, som tillige indeholder en indgående drøftelse af den passives muligheder for at gøre gældende, at hans rettighed har overlevet passiviteten. Fremstillingen illustreres med referater af flere hundrede af de vigtigste afgørelser.
|